List Headline Image
Updated by Christopher Pedersen on Oct 04, 2015
 REPORT
10 items   1 followers   0 votes   317 views

Rising Stars - September 2015

1

Bjørn Møller Ochsner

Bjørn Møller Ochsner

Foto: www.dsu.dk

Der er uden tvivl én person, der i øjeblikket har momentum i dansk skak. På den sidste liste fik han en 1. plads med et mulehår foran Martin Haubro efter at have vundet sin første IM-norm i Frankrig og landstræner Lars Schandorff kvitterede da også med en plads i landsholdtruppen. Bliver helt sikkert spændende at følge og tror han kommer til at klare sig godt i det selskab. Bjørn fortsætter dermed på 1. pladsen denne her gang, men må naturligvis vise sit værd i den kommende tid.

2

Jan Nordenbæk Pedersen

Jan Nordenbæk Pedersen

www.ksu.dk

En flot bedrift i Holbæk Løvfald 2015, hvor han gik ubesejret igennem med 4/5 og viste stor styrke. Her til aften er det netop blevet kvitteret med en plads på Hillerøds 1. Hold i Skakligaen. Stort Tillykke!

3

Freja Vangsgård

Freja Vangsgård

Foto: www.dsu.dk

Freja var én af dem, der klarede sig rigtig godt under EM i Porec (Kroatien). Her spillede hun sig til en flot 20. plads med 4½/9 i stærkt selskab. Det kunne uden tvivl være blevet til mere undervejs og tab i de sidste to runder gjorde, at hun ikke endte meget højere. Jeg så et par kommentarer omkring et par af hendes partier, hvor det blev nævnt hun spillede, som en på cirka 2200. Spændende og uden tvivl en, der er værd at holde øje med fremadrettet til et kommende kvindelandshold!

4

Louise Winther Fredericia

Louise Winther Fredericia

Foto: www.k41.dk

Igen denne måned kan jeg præsentere en kvinde i mit bud på en "Rising Star". I K41 Weekend I var hun seeded, som underdog, men snød alt og alle og spillede bare overraskende godt! Hun er igen begyndt at få smag for turneringer og det ses i hendes resultater.

5

Paul Brøndal

Paul Brøndal

Foto: dk.linkedin.com

Jeg har haft fornøjelsen af at spille mod Paul for nylig under K41 Weekend I og selvom partiet blev remis, viste han flot spil. Grunden til han er kommet med på listen denne gang er hans præstation under Allerød EMT 2015, hvor han igennem hele turneringen forblev ubesejret og endte med at vinde turneringen på deling med Tommy B. Schmidt i en stærk gruppe, hvor han inden turneringen ikke var spået mange chancer.

6

Ellen Kakulidis

Ellen Kakulidis

Foto: www.ksu.dk

Ellen er godt i gang med at spille sig varm til det kommende VM i Halkidiki i Grækenland, der finder sted fra d. 24. okt - 6. nov. Hun har netop færdiggjort Aalborg Byturnering 2015 med 3½ af 7 i en stærk gruppe. Hendes hvide åbningsrepertorie viser god skakforståelse, mens der fortsat skal arbejdes med de sorte brikker op til VM.

7

Markus Andreas Baadsgaard

Markus Andreas Baadsgaard

Foto: www.hillerodskakklub.dk

Weekendens Ungdoms-DM gik rigtig godt for den tidligere Hillerød-spiller Markus, der fejede al modstand til side med 4 gevinster og 3 x remis. Det virker til, at der fortsat skal arbejdes lidt på nerverne, men han er uden tvivl den rigtige vinder af U12. Godt gået Markus ;-)

8

Karamtej Singh

Intet billede.

Den sværeste beslutning denne gang. Han er enorm turneringsaktiv og spillet er svingende, men med en ratinggevinst på næsten 100 i K41 Weekend II, så føler jeg, at han fortjener pladsen fremfor nogen anden. Denne gang betød det, at han for første gang kom over 1900 i ELO, så nu mangler der blot 4 danske ratingpoint for at han kan kalde sig mesterspiller i både dansk rating og ELO :-)

9

Søren Nygaard

Søren Nygaard

Foto: Hans Henrik Hviid
tv: Søren Nygaard

Jeg har længe været en stor fan af Søren og med hans sejr i Allerød EMT 2015 og hans spil indtil videre i Hillerød Open vil jeg komme med en lille bemærkning om, at han måske er en af dem vi skal holde øje med i det næste stykke tid. Der er fortsat lidt vej op til den magiske grænse på de 1900, men med hårdt arbejde og gåpåmod er det bestemt ikke umuligt at nå inden for en overskuelig tid.

10

Ole Østergaard

Intet billede

Gik ubesejret igennem Herning Byturnering 2015. Det er normalt ikke nok til at komme på min liste, men i et stærkt selskab og med en god potion ratinggevinst har Ole tydeligvis haft det momentum, der skulle til. Det ser endelig ud til at Ole er ved at finde tilbage til sin gamle form og det ratingtal han i sin tid havde.