List Headline Image
Updated by Chelsea Support Danmark on Jan 20, 2015
 REPORT
9 items   4 followers   13 votes   2.98k views

Chelseas bedste angriber gennem tiderne

Her er en liste over de mest prominente angribere, der har spillet i Chelsea. Men hvem er den bedste?
1

Didier Drogba

Didier Drogba
Didier Drogba har vundet stort set alt med Chelsea. 3 ligatitler, 4 FA Cup-trofæer, 3 Liga Cup-trofæer og en Champions League-titel samt et hav af personlige priser er det blevet til i Chelsea-trøjen for ivorianeren.
2

Bobby Tambling

Bobby Tambling
Bobby Tambling er - kun overgået af Frank Lampard - klubbens næstmest scorende spiller gennem tiderne. Englænderen nåede op på i alt 202 scoringer for klubben, som han repræsenterede i 11 år.
3

Peter Osgood

Peter Osgood
Peter Osgood er en af de mest scorende Chelsea-spillere gennem tiderne. Den engelske angriber nettede i alt 150 kasser for the Blues og var med til at vinde en enkelt Liga Cup-titel samt UEFA Cup Winners' Cup. Han var i Chelsea i to ombæringer. Første gang fra 1964-74 og anden gang fra 1978-79.
5

Jimmy Floyd Hasselbaink

Jimmy Floyd Hasselbaink
Hollandske Jimmy Floyd Hasselbaink, der faktisk er født i Suriname, var en af Chelseas frontfigurer i de tidlige 00'er, da han var klubbens topscorer i 3 ud af de 4 sæsoner, han var at finde i kongeblå. Hasselbaink spillede i Chelsea fra 00-04 og var dermed med til at sikre klubben kvalifikation til Champions League. Herefter tog han videre til Middlesbrough.
8

Diego Costa

Diego Costa
I sommeren 2014 skiftede Diego Costa Atletico Madrids stribede rød-hvide trøje ud med Chelseas kongeblå. Han blev hentet til klubben for ca. 325 millioner kroner og sparkede sig fra dag 1 af ind i Chelsea-fansenes hjerter. I skrivende stund er han øverst på Premier Leagues topscorerliste.
9

Gianfranco Zola

Gianfranco Zola
Han er ganske vist ikke i top 10 over mest scorende spillere for Chelsea. Til gengæld har han stået for et hav af tekniske genialiteter og været en af de spillere, der for alvor hjalp Chelsea ind på den store scene. Gianfranco Zola kom til Chelsea i 1996 og forlod først klubben i 2003, da han drog hjem til Italien.
4

Kerry Dixon

Kerry Dixon
Med 193 kasser indtager Kerry Dixon en tredjeplads på Chelseas All-time topscorerliste. Han kom til klubben fra Reading i 1983 og fortsatte med at spille i den blå trøje indtil 1992. Han var med til at vinde Full Members Cup, der var en turnering, som kom i kølvandet på Heysel Stadion-katastrofen i 1985, hvor de engelske klubber blev udelukket fra europæiske turneringer. Faktisk var Dixon med til at vinde denne turnering to gange - i 1985-86 og 1989-90.
6

Jimmy Greaves

Jimmy Greaves
På trods af at han kun var at finde i klubben i fire sæsoner, er Jimmy Greaves alligevel at finde på Chelseas topscorerliste. Den engelske skarpretter holder klubrekorden for flest scorede mål i en enkelt sæson, da han i 1960-61 sæsonen nettede hele 41 gange. De tre foregående sæsoner i klubben havde han ligeledes indtaget øverste skammel på klubbens topscorerliste, og sammenlagt er han noteret for 132 scoringer.
7

Roy Bentley

Roy Bentley
Tilbage i 1948 gav Roy Bentley sin signatur til Chelsea. Englænderen kom til fra Newcastle, hvor han havde spillet de to foregående sæsoner. Bentley var en del af det Chelsea-hold, der vandt klubbens første ligatitel i den bedste engelske række i 1955 - en sæson, hvor han, ligesom alle de andre syv, han spillede i klubben, blev topscorer.