har altid telefonen på lydløs. Når folk står foran min gadedør, og buzzeren ikke virker, ja, så kommer de ikke ind. Mine børn er meget trætte af, at jeg aldrig tager telefonen. Denne uge var der tre forskellige jobs, jeg ikke lige var til stede over for. Men kun en enkelt pakke
to smukke svigerdøtre bor i mit hjem. Jeg laver mad, og jeg er rummelig. Men er jeg sød? Jeg tror nok, de synes, jeg er sær, når jeg tager computeren med ud i køkkenet og gemmer mig i hjørnet.
har jeg jo gjort, men det er aldrig nok. Aldrig. Har lystskrevet i stedet: Bare skrevet lige ind i teksten. Uh! Det er fedt. Og megasvært at redigere i senere.
De sidder fast i mine strømpebukser.
Efter skiferie skal man faktisk lade være med den slags. Jeg lykkedes ikke.
Jeg gør sådan her: "Hassan"? (det hedder jeg i mit hjem, forklaring en anden dag). Ja, svarer jeg. Et spørgsmål stilles. Jeg siger: hva'? Spørgsmålet gentages, og så siger jeg rummelig-empatisk: Undskyld, jeg hørte det ikke første eller anden gang, kan du gentage? Det gør de så. Det hjælper, hvis jeg rejser mig, når de taler 3. gang. Det har jeg ikke gjort i denne uge, fordi jeg har ondt i skiknæene.
Ville hellere arbejde.
Som skrevet i et indlæg tidligere på ugen: jeg kan ikke gøre for det; jeg stræber efter at være noget, jeg ikke bliver.
tjah
